Post Danmark


Det første forsøg på et dansk postvæsen så dagens lys med Chr. II's verdslige lov fra 1522, men det var først med Christian IV, som i 1624 udsendte en "Forordning om PostBudde", at postvæsenet var en realitet.
Der blev oprettet 9 postruter, hvor den vigtigste var København - Ham-burg. Her blev breve, pakker og gods befordret med vogn, mens der blev indsat fodbude, som kun modtog breve på de øvrige ruter.

Det første frimærke i Danmark udkom den 1.april 1851. Det betød, at der kunne indføres brevkasser.

I 1861 blev der lokalomdelt post i 17 byer, der havde mere end 6.000 indbyggere, og fra 1865 kom ordningen til at gælde samtlige byer. Landpostruterne tog sin begyndelse i 1860.

I 1967 blev postnumre indført som led i rationaliseringen af sorte-ringsarbejdet, og siden har postcentrenes effektive massesortering samt OCR-maskinerne gjort, at Post Danmark A/S er Europas bedste postvæsen målt på en kombination af serviceniveau, kvalitet og pris.

I 2002 vedtager Folketinget med stort flertal Lov om Post Danmark A/S. På en ekstraordinær generalforsamling samme år bliver aktieselskabet Post Danmark officielt stiftet med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2002.

I dag henter vi to tredjedele af vores årlige omsætning på ca. 11,7 mia. kr. i konkurrence med andre virksomheder.
Annonce
FrimForum.dk  |  Telegrafvej 7  |  2750 Ballerup  |  kontakt  |  post@frimforum.dk