Posta Færøerne
Menu


De første færøske frimærker blev udgivet den 30. januar 1975. Samtidig begyndte den danske regering og det færøske landsstyre at forhandle om overtagelse af postvæsenet på Færøerne. Det førte til, at det færøske hjemmestyre overtog postvæsenet på Færøerne året efter under navnet Posta Færøerne.

Posta Færøerne fik to afdelinger; Postgirokontoret og Filateliafdelingen, der varetager al produktion, udgivelse og salg af frimærker. I forbindelse med etableringen af Posta Færøerne blev endnu tre frimærker udgivet i 1976. Fra første færd var interessen for færøske frimærker meget stor i udlandet, og salget af frimærker til udlandet var i en periode Færøernes næststørste eksportindtægt.

Der er i alt udgivet omkring 600 færøske frimærker, og der således er god mulighed for at opbygge en komplet samling. Danmark er Filateliafdelingens største marked med næsten 40 % af det samlede salg til udlandet. Dernæst kommer Tyskland med ca. 17 % af salget til udlandet. Salget af frimærker på Færøerne er ca. 2 % af den samlede omsætning.

Hovedposthuset er på ”Óðinshædd” i Tórshavn, hvorfra al post bliver fordelt til de 34 posthuse rundt øerne. Derfra bliver posten bragt ud af ca. 90 postbude.

Posta Færøerne er en af landets største virksomheder med ca. 300 medarbejdere, som arbejder i seks forskellige afdelinger, deriblandt Frimærkeafdelingen.

Filateliafdelingens opgave er at producere frimærker til Posta Færøerne og at markedsføre og sælge frimærker til samlere – særlig i udlandet.

Seneste nyt
29.10.09
Global Warming
Dette er første gang Posta udgiver en souvenirmappe som denne.
8.7.09
Henrik 75 år
Den store royale begivenhed fejres med udgivelsen af et smukt grønlandsk særfrim...
7.7.09
POST Greenland
Selvstyre i Grønland
For at markere et vigtigt skridt i Grønlands hist...
Annonce
FrimForum.dk  |  Telegrafvej 7  |  2750 Ballerup  |  kontakt  |  post@frimforum.dk